Jeres historier

Boris

Vi troede, det var alderen, da Boris ikke havde helt samme energi

Vi har desværre mistet vores elskede Boris, en shih tzu på 9 år, til hjerte-lungeorm. Vi opdagede for sent, at han var smittet, og han stod ikke til at redde.

Set i bakspejlet har han nok sovet mere end normalt, selvom han aldrig har været en super aktiv hund. Han begyndte også at blive hurtigere træt på vores sædvanlige gåtur. Vi troede lidt, det skyldtes hans alder, at han ikke havde helt samme energi.

Men en dag havde han pludselig problemer med balancen. Det var kun et kort øjeblik og ellers ingen tegn. Et par dage senere rystede og brummede han mærkeligt, da han sov, og så gik det stærkt. Vi kørte ham akut på Københavns Dyrehospital en søndag – og onsdag morgen måtte vi sige farvel.

Jeg ville ønske, der var mere fokus på denne sygdom, så havde vi måske opdaget eller været mere opmærksomme på, at der var noget galt. Og måske havde vi ikke mistet Boris.

Vi anede nemlig intet om denne parasit, der volder så meget skade på dyr, hvis det ikke opdages i tide. Og så var vi aldrig gået en bestemt rute, hvor jeg ved, der findes en del snegle.

Men nu er vi bedre rustet til vores næste nye familie medlem.

Boris, 9 år
Amager Strand

x

Gør noget ved hjertelungeorm

Der findes behandling og forebyggelse mod hjertelungeorm og kattens lungeorm, der kan hjælpe med at få din hund/kat helt rask igen. Symptomerne kan være mange og ikke alle hunde/katte viser lige tydelige symptomer. Derfor er det meget vigtigt at tale med din dyrlæge om forebyggelse og behandling. Det er ikke alle orme-produkter der behandler mod hjertelungeorm eller kattens lungeorm.

Læs mere om behandling og forebyggelse »