Hvad er hjertelungeorm?

En infektion med hjertelungeorm giver hunde alvorlige hjerte- og lungeproblemer, som kan være livstruende, hvis smitten ikke opdages og behandles i tide.

Smittede hunde udskiller larver i deres afføring, og spreder derved hjertelungeorm i omgivelserne. Larverne optages af snegle, som derefter udgør en smitterisiko for andre nysgerrige hunde.

Smitterisikoen er størst i løbet af foråret og sommeren, hvor sneglene er mest aktive.

Hvilke hunde er i risikogruppen?

Hunde i alle aldre kan blive inficeret. Dog udgør unge hunde ca. 50 % af smittetilfældene, da de ofte udviser mere søgende og nysgerrig adfærd. De vil derved have større risiko for at slikke på eller spise snegle eller på anden måde komme i kontakt med sneglens slim.

Der findes forebyggende produkter, som kan beskytte din hund mod smitte med hjertelungeorm. Din dyrlæge vil kunne vurdere hvorvidt disse er nødvendige. Dyrlægen vil foretage vurderingen ud fra din hunds sygdomshistorik, om din hund udviser en adfærd, der øger risikoen for smitte eller gensmitte, og om du bor i et risikoområde.

Er der hjertelungeorm i dit område?

Der findes andre typer af orm:

Rævens lungeorm (Crenosoma vulpis) ligner på mange måder hjertelungeorm. Rævens lungeorm giver dog typisk et mildere forløb. Den medfører ikke de samme skader som hjertelungeorm, er ikke potentiel dødelig, og kan gå ubemærket hen. Smitten spredes på samme måde som hjertelungeorm. Hunde kan være smittet med hjertelungeorm og rævens lungeorm på samme tid.

Den tropisk hjerteorm (Dirofilaria immitis) findes under varmere himmelstrøg og smitter via myg. Denne hjerteorm er meget svær at behandle, så hvis du planlægger at rejse med din hund eller kat, er det en god ide at spørge din dyrlæge om, hvordan du forebygger smitte med tropisk hjerteorm.

Hvis du er bekymret for om din hund er smittet med hjertelungeorm, eller har yderligere spørgsmål til symptomer, forebyggelse og behandling, bør du kontakte din dyrlæge.

Hvad er symptomerne?

Hjertelungeorm (også kaldet Fransk hjerteorm) kan være svær at opdage og kan nemt forveksles med andre sygdomme.

Det kan være svært at opdage, hvis din hund er smittet med hjertelungeorm. Symptomerne på hjertelungeorm kan variere i både styrke og varighed. I nogle perioder kan symptomerne aftage helt, og i sjældnere tilfælde udviser hunden næsten ingen symptomer. Der er dog nogle symptomer, der går igen hos de fleste, og som kan være en god retningslinje. Hvis din hund har hoste, rømmer sig ofte, virker træt eller generelt virker nedstemt, så skal du være opmærksom på, at det kan være hjertelungeorm og kontakte din dyrlæge. I alvorlige tilfælde kan blodets evne til at koagulere være svækket. Det ser man som blødninger, der ikke stopper naturligt, selv ved mindre sår eller skader. Hvis der sker blødning i det centrale nervesystem, som for eksempel i hjernen eller rygmarven, kan man se neurologiske forstyrrelser i form af nedsat balanceevne eller markant ændret adfærd.

Symptomerne opstår bl.a., når larverne vandrer igennem kroppen og ud i lungerne, hvor de hostes op. Larvevandringen kan give omfattende skader i hundens krop.

De voksne orm sidder i blodårerne mellem hjertet og lungerne og kan desuden give symptomer på hjertesvigt. Det viser sig som træthed, vedvarende hoste og nedsat motionstolerance.

Der går typisk 30-60 dage fra hunden smittes, til at man ved en test kan påvise smitte med hjertelungeorm.

Hvis din hund har nogle af nedenstående symptomer, bør du få den undersøgt af dyrlægen. Bor du i et område, hvor smitten findes, kan regelmæssige undersøgelser anbefales.

Vejrtrækningsproblemer
  • Hoste
  • Åndenød eller bliver hurtig træt (motionsintolerance)
Blødningsforstyrrelser
  • Overdreven blødning fra selv mindre sår
  • Røde pletter på slimhinderne
  • Blodmangel (bleghed omkring øjne og gummer)
Utrivelighed
  • Vægttab eller nedsat appetit
  • Opkastning eller diarré
Ændringer i adfærd
  • Nedstemthed
  • Pludselige ændringer i adfærd eller balanceevne

Hvis du er bekymret for om din hund er smittet med hjertelungeorm, eller har yderligere spørgsmål til symptomer, forebyggelse og behandling, bør du kontakte din dyrlæge.

Hvordan spredes hjertelungeorm?

Smitten sker når hunde med vilje eller ved et uheld æder snegle eller nysgerrigt slikker på sneglen. Smitte kan også ske hvis hunden indtager snegleslim. Dette kan ske når de snuser og søger gennem buskadset, æder græs, tygger på pinde, drikker fra vandpytter og udendørs vandskåle eller hvis sneglene sidder på hundenes legetøj. Man mistænker at padder også kan viderebringe smitten, dog i meget begrænset omfang.

Smitterisikoen er størst i løbet af foråret og sommeren, hvor sneglene er mest aktive. Dyreklinikkerne oplever at sensommer og efterår, er der, hvor flest hunde kommer til undersøgelse på grund af symptomer på hjerte-eller lungeorm. Der går altså typisk nogle måneder fra selve smitten, til man opdager at hunden er syg.

Disse risikofaktorer viser, hvilke hunde der er i størst fare:

  • Geografisk udbredelse
  • Unge hunde < 2 år
  • Tidligere smittede hunde
  • Hunde med risikoadfærd (fx altædende eller meget nysgerrige hunde)
  • Jagt, spor- eller arbejdshunde samt andre hunde, som går meget uden snor i smittede områder

Den vigtigste risikofaktor er, om området hvor hunden luftes er smittet. Dernæst er hundens alder. Over 50 % af de smittede hunde er yngre end 18 måneder. Årsagen er, at yngre hunde har større tendens til at undersøge ting med munden, hvilket er meget vigtigt, for at de udvikler sig normalt, og det bør derfor ikke forhindres. En ung jagthund, der bor i Nordsjælland kan derfor anses for at være i højrisiko. Det er dog vigtigt at vide at hunde af alle racer og i alle aldre kan blive smittet.

Afspil videoen for at se, hvordan hunde bliver smittet med fransk hjerteorm.

Andre måder smitten spredes:

Smittede hunde spreder hjertelungeorm til omgivelserne via deres afføring. Larverne, der udskilles i hundens afføring, optages af snegle, som dermed bliver mellemvært for hjertelungeorm. Ræve kan også blive smittet med hjertelungeorm, og fungerer som et naturligt reservoir som vedligeholder smitten. Man mistænker også ræve for at sprede smitten over landegrænserne. Man har set ræve tilbagelægge op til 50 km, så risiko for smittespredning er stor. Samtidig ses der en større og større tendens til at rejse med sit kæle dyr, hvilket bidrager til smittespredning. Katte smittes ikke med denne hjertelungeorm, men kan smittes med kattens lungeorm. Læs mere her!

Frøer udgør også en smitterisiko, da de også kan være inficeret med larverne, og virke som mellemværter.

Hvis du er bekymret for, om din hund er smittet med hjertelungeorm, eller har yderligere spørgsmål til symptomer, forebyggelse og behandling, bør du kontakte din dyrlæge.

References: 1. Morgan E. et al., Parasitology International (2009), 58:406-410, 2. Conboy et al. WAAVP 2015, 3. Kirk et al., Vet Record (2014), 175, 118

Hvad er hjerte- og lungeorm?

The ”slime watch project”, er et studie fortaget ved Exder Universitet i England. Formålet med studiet var at give indsigt i sneglepopulationen, sneglenes færden og adfærd i almindelige haveforhold. Med moderne teknologi som infrarød tracking og UV optik, lykkedes det at få indsigt i, hvordan sneglene opførte sig.

Data blev analyseret af Doctor of Evolutionary ecology, Dave Hodgson, som kunne give en unik indsigt i sneglenes adfærd.

Han undersøgte sneglene i en periode på over 1 uge, hvor han overvågede deres hastighed, hvor meget de bevægede sig, hvor de opholdte sig mest, og hvordan de interagerede med deres omgivelser. Projektet giver et indblik i, hvordan hjerte- og lungeormens mellemvært; sneglen opfører sig. Denne viden gør det lettere for dyrlægerne at rådgive hundeejerne.

Hvis du er bekymret for om din hund er smittet med hjerte- og lungeorm, eller har yderligere spørgsmål til symptomer, forebyggelse og behandling, bør du kontakte din dyrlæge.

Slime Watch Project

Houndwaves

The Dog Whisperer

Nikki Brown talks to us about her work providing support and therapy for worried or bereaved dog owners.

Chaser the dog

Learn more about the world famous dog who knows more than 1,000 words, the largest known vocabulary of any animal except humans.

Slime Watch

An update with Dr Dave Hodgson on last year’s experiment which went global.

Dogs on canvas

Art critic and artist Brian Sewell discusses the history of our canine companions in art

Dog Tails

Bedtime stories about dogs, for dogs, read by Brian Sewell

If you’re concerned about any of the information you’ve read above or have any further questions please speak to your veterinary surgeon.

Behandling

Behandling:

Hvis diagnosen stilles i tide, er behandlingen af hjertelungeorm i princippet nem at udføre. Behandlingen afhænger af, hvor store skader der er sket på hundens hjerte og lunger. Nøglen til en vellykket behandling er at gribe ind hurtigt.

Din dyrlæge kan ordinere et lægemiddel for at behandle parasitterne. Nogle hunde kan have symptomer på alvorlig hjerte- og lungesygdom. I disse tilfælde kan det blive nødvendigt med indlæggelse og intensiv behandling. Andre hunde kan behandles hjemme, og kræver derefter ét eller flere opfølgningsbesøg. Din dyrlæge tager stilling til, hvad der passer bedst i det enkelte tilfælde



Forebyggelse

Der kan være flere grunde til at forebygge hjertelungeorm. For eksempel er hunde, som lever i smittede områder, og som udviser risikoadfærd, i høj risiko for at blive smittet.

Hvis din hund tidligere har været smittet med hjertelungeorm, er det vigtigt at tage stilling til, hvordan du forebygger mod gensmitte, da din hunds hjerte og lunger kan have taget varig skade.

Der er to måder, du kan forebygge hjertelungeorm på:

1. Du kan indlevere afføringsprøver fra hunden til regelmæssigt kontrol hos dyrlægen.
2. Du kan forebygge smitte med godkendte lægemidler. Spørg din dyrlæge til råds.





Giv budskabet videre

Mange hundeejere er ikke klar over, hvad det indebærer, at din hund smittes med eller har hjertelungeorm, og hvilke alvorlige konsekvenser det kan have for hundens sundhed. Så hjælp os med at sprede budskabet, ved at fortælle dine oplevelser og historie her.










Andre gode tips:

Saml hundens lejetøj, tyggeben mv. op fra haven

Snegle er mest aktive, når solen går ned, og duggen falder. Sneglene kan gemme sig i selve lejetøjet eller grave sig ned under det. Så kan din hund ved et uheld sluge sneglen. Alene slimen fra sneglen kan også være nok til, at din hund kan blive smittet.

Rengør vandskåle i haven

Studiet foretaget i England viser at snegle naturligt vil søge fugtige områder. Dette gør vandskålen i haven til et ideelt mål for snegle. Sørg for at skifte vandet ofte eller fjerne vandskåle, så du minimerer risikoen for smitte.

Saml op efter hunden – også i haven

Afføringen fra en inficeret hund vil bidrage til smittespredningen af hjertelungeorm. Da larver, som udskilles i afføringen, vil optages af snegle. Snegle er er mellemvært, og vil dermed kunne føre smitten videre til andre hunde. Hvis to eller flere hunde deler have, og den ene er inficeret, vil de andre hunde være i risiko for smitte pga. af det koncentreret smittepres, der er i haven. Ræven og dens afføring er også kilde til smittespredning.

Flere hunde i hjemmet

Hvis du har 3 eller flere hunde, og en af dine hunde bliver inficeret, er der risiko for, at de andre hunde også kan blive smittet via snegle i haven. Kontakt derfor dyrlægen så der kan lægges en plan for, hvordan man håndterer en sådan situation.

Hvis du er bekymret eller har spørgsmål til det, du har læst, så kontakt din dyrlæge for ydereligere information.

x

Gør noget ved hjertelungeorm

Der findes behandling og forebyggelse mod hjertelungeorm, der kan hjælpe med at få din hund helt rask igen. Tal altid med din dyrlæge om forebyggelse og behandling, da det ikke er alle produkter mod orm, der virker specifikt mod hjertelungeorm.

Læs mere om behandling og forebyggelse »